![]() |
||||||||||
![]() |
||||||||||
KurserKursusbeskrivelsen nedenfor henvender sig især til ledere og ansatte i virksomheder og institutioner, der arrangerer kurser for medarbejdere. Jeg udbyder ikke kurser på eget initiativ.
Meditation som stresshåndteringsværktøjSom ganske små har vi alle sammen evnen til at meditere, det vil sige at være fuldkommen til stede i det, vi gør. Efterhånden som vi vokser op, mister vi typisk en stor del af denne evne. Sindet vænner sig til at beskæftige sig meget med fortid og fremtid, og til sidst kan vi helt glemme, hvad det vil sige at være nærværende. I de senere år er udviklingen accelereret. Tempoet på jobbet bliver højere og højere, og vi presser os selv mere og mere. Det øger risikoen for, at sindets produktion af tanker løber af med os, og vi mister evnen til at geare ned og bane vej for nærvær og fordybelse. Det reducerer arbejdsglæden og effektiviteten på jobbet, og kvaliteten af samarbejdet med kolleger og medarbejdere bliver mindre. Arbejdet kan endvidere have svært ved at slippe os, når vi kommer hjem. Vi reagerer uopmærksomt i samværet med børn og ægtefælle; vi kan ikke slappe af og mister måske evnen til at falde naturligt i søvn. I det lange løb risikerer en stresset livsstil at undergrave helbredet og skabe regulære sygdomstilstande. Meditation går ud på at lære (eller rettere genlære) at være opmærksom i nuet. Typisk bruger vi megen energi på frugtesløse tanker, og vi spilder dermed de muligheder for at hvile sindet, som findes i hverdagen. Når vi mediterer, får sindet hvile; vi genopbygger os selv og bliver mindre stressede. Det skaber en positiv cirkel, hvor vi når mere og får bedre relationer til andre mennesker. På kurset undervises der i åndedrætsmeditation og i sindets funktionsmåde. Formålet med kurset er, at deltagerne opnår færdigheder i at meditere, og at de åbner sig for de muligheder, der findes for meditation i deres hverdag. Kurset har følgende delmål:
Der veksles mellem oplæg, meditationsøvelser og erfaringsudveksling, med hovedvægten lagt på den personlige træning i meditation. Kurset henvender sig til alle, som har lyst til at lære at meditere. Det kræver ingen særlige forudsætninger. Varighed: 3 døgn i internat. |
Læs også om retræter
Retræter klik |
|||||||||
Kontakt - Else Marie Kjerkegaard |
||||||||||